På Dansk In English Auf Deutsch På Svenska  
  Om Tycho Om Museet Besøg Museet For skoler Nyheder og Presse
OM TYCHO
Tychos liv
Videnskabsmanden
Astronomen
Mechanica
Tycho Brahe´s verdensbillede
Kunskabssyn
Astrologi
Alkemy
Medicin/Farmakologi
Kartografi
Tychos Ven
   

Videnskabsmanden Tycho Brahe


På øen Hven skabte Tycho Brahe i løbet af 20 intensive år en videnskabelig institution, der var helt ny for hans tid. Sammen med en stor stab af assistenter fulgte han en nøje gennemtænkt plan for, ved hjælp af empiriske metoder, at skaffe sig ny viden om, hvordan verdensaltet så ud. Dette var en nyhed for den lærde verden. En sådan model for vidensudvikling havde man ikke set siden Alexandria. På de europæiske universiteter udviklede man ingen egentlig ny viden på denne tid. Universiteterne så det primært som deres opgave at videreføre den middelalderlige tradition, ifølge hvilken man opfattende kundskaben som statisk. Opgaven var derfor at undervise i, hvad de græske autoriteter og kirkens fædre var kommet frem til.

Tycho havde i sine tidlige astronomiske observationer indset, at de observationer som tidligere var blevet udført, langt fra var tilfredsstillende. Gennem sin opdagelse af Stella Nova og konstateringen af, at denne fandtes langt bag planeterne, havde han givet den Aristotelske læres troværdighed om at stjernesfæren var evig og uforanderlig et ordentlig skud for boven. På Hven startede Tycho det mest ambitiøse (videnskabelig) projekt, der endnu var set i verden. Han benyttede sig af systematiske observationer og nykonstruerede instrumenter til at forklare og forstå, hvordan universet så ud. Tychos projekt kunne gennemføres takket være den økonomiske støtte, han fik fra den danske konge. I 1500-tallet begyndte vidensopbygning at blive en vigtig faktor for nationalstatens udvikling. Det havde Kong Frederik II indset og han støttede derfor Tycho og andre unge mænds studier ved udenlandske universiteter. Da kongen blev klar over, at Tycho hverken var interesseret i en traditionel militær- eller embedsmandskarriere, så han en i stedet en mulighed for at anvende Tychos evner og kreativitet til at give ham selv og Danmark ære inden for videnskaben.

I 1574 fik Tycho øen Hven, samt andre forleninger, hvilket skabte grundlaget for finansieringen af det forskningsprojekt, han så stærkt ønskede at vie sit liv til. I 1580 var slottet Uranienborg bygget. Det var udformet udelukkende med henblik på forskningsprojektets behov. Her fandtes et bibliotek, et laboratorium og en række platforme til observationer af stjernehimmelen. Tre rum var beregnet til gæstende videnskabsmænd og fyrster og 8 små rum på den øverste etage til assistenter. Assistenterne blev rekrutteret fra de universiteter og kolleger i Europa, som Tycho opretholdt korrespondence med. Tycho oprettede mangeårige kontrakter med dem. I disse kontrakter forpligtede assistenterne sig til at hjælpe Tycho i det videnskabelige arbejde og til ikke at afsløre de opnåede resultater. Modpræstationen var mad, bolig og tøj. Over hundrede assistenter er navngivet som virksomme på Hven i observationsprotokoller, breve og andre dokumenter fra denne tid. Assistenterne kom fra en lang række lande i Europa og også efter tjenesten på Hven fortsatte mange af dem med at samarbejde med Tycho.

Forskningen blev bedrevet inden for områder som astronomi, kemi, medicin, planteforædling, meteorologi og kartografi. Forskningen var i høj grad nytteorienteret, og institutionens resurser kunne hurtigt rettes mod et nyt felt, når f.eks. kongen kom med en sådan anmodning. Et eksempel på dette er kartografien, hvor staten på forskellige måder havde en interesse i at udvikle bedre metoder til produktion af nye kort. Da Tycho i 1587 lod et nyt kort tegne over Hven, var det første gang triangelmålingsmetoder blev anvendt til kortfremstilling. Oplysninger om, hvad der skete på Hven i disse år spredte sig hurtigt i Europa, og Hven blev et vigtigt rejsemål for fyrster og videnskabsmænd. Dette kan man læse mere om i professor John Robert Christensons "On Tycho´s Island", Cambridge University Press.