Uranienborg – observatoriet, laboratoriet og slottet

Uranienborg var omkranset af 5,5 meter høje og 75 meter lange mure i et kvadrat med 75 meter lange sider. Hjørnerne var meget nøjagtigt orienteret i nord-sydlig og øst-vestlig retning. Bygningen stod midt i en cirkelformet åben flade, og mellem denne og de ydre mure var der anlagt en have, som Tycho selv havde udformet. Den indre have havde en streng geometrisk udformning, og man dyrkede blomster og i særdeleshed urter til anvendelse i medicinsk forskning og i husholdningen. Den ydre have bestod af frugttræer.

En fjerdedel af haven er nu blevet rekonstrueret, baseret på et kvalificeret skøn over den oprindelige vegetation. Man har fundet frø under udgravningerne, og visse ledetråde er også kommet fra Tychos egne notater. Vegetationsforbedringen udføres kontinuerligt i samarbejde med Sveriges Landbruksuniversitet.

Materialet i hovedbygningen var rødt tegl med rige dekorationer i sandsten og kalksten. Udformningen var inspireret af hollandsk arkitektur. Bygningen havde to hovedetager, en kælderetage og en loftetage. På den nederste etage fandtes et bibliotek i det sydlige tårn, et køkken i det nordlige tårn, og den kvadratiske hovedbygning indeholdt fire lige store rum. Tre af disse var til gæsteforskere, og det fjerde var beregnet til Tycho selv og hans familie. Første etage havde to mindre rum og et større. Det største rum var reserveret til kongelige gæster. Kælderetagen havde et opbevaringsrum til mad, salt og brændsel. I resten af kælderen fandtes Tychos laboratorierum. Loftetagen havde 8 små rum til studerende. Uranienborg var af ganske beskeden størrelse: den kvadratiske centralbygning var 15 x 15 meter.

Men Uranienborg var den første bygning, der hidtil var blevet konstrueret med astronomiske observationer som det vigtigste kriterium. Formålet med alle tårne og balkoner var, at de skulle kunne fungere som instrumentplatforme. Bygningens orientering blev valgt for at man skulle kunne dække så meget som muligt af himmelhvælvingen med instrumenterne, og for at forenkle den eksakte indstilling af den store murkvadrant

Uranienborgs hovedbygning. Kobberstik fra Blaeus Atlas major, 1663

Den store murkvadrant var et mesterstykke i enkelhed og præcision. Den blev anvendt til at måle buehøjden over horisonten (altituden), når himmellegemerne passerede meridianplanet, dvs. når de stod i deres sydligste positioner. Eftersom selve Uranienborg var anlagt i eksakt nord-sydlig retning, forenklede det indstillingen af kvadranten, og der blev større stabilitet i indstillingen. Med en messingbue med næsten 2 meters radius, kombineret med Tychos innovative sigteanordning og den tværgående graderede skala, havde instrumentet en nøjagtighed på en sjettedels bueminut, dvs. 10 buesekunder. Dette er den absolutte grænse for visuel aflæsning, og nøjagtigheden kan kun forbedres med optisk udstyr

Laboratoriet i kælderen var meget veludstyret. Der fandtes 16 ovne til kemiske, medicinske og alkymistiske eksperimenter. Visse af ovnene var tilsluttet destilleringssystemer, hvis kølerør gik ud gennem vinduerne og tilbage ind i laboratoriet. Resultaterne blev for det meste holdt hemmelige af Tycho, men vi ved, at han anvendte en stor del af sin tid til at udvikle lægemidler.

Den store murkvadrant. Kobberstik fra Blaeus Atlas major, 1663. Lavet efter afbildning i Tycho Brahes Astronomiae Instauratae Mechanica

Fugleperspektiv over Uranienborg. Kobberstik fra
Blaeus Atlas major, 1663.