Præsentation af Tycho Brahe

Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup Slot (Knutstorp) i Skåne – på den tid en dansk provins. Hans forældre, Otto Brahe og Beate Bille, tilhørte den højeste adelsklasse i Danmark, og flere af hans slægtninge tjente kongen som rådgivere eller militærfolk. Tycho blev opdraget af sin farbror Jørgen Brahe og dennes hustru Inger Oxe på Tosterup slot. Han tilbragte også megen tid sammen med andre familiemedlemmer på Herrevad Kloster.

Da Tycho var 13 år, blev han sendt til universitetet i København for at studere filosofi og retorik. En solformørkelse i 1560 vakte hans interesse for astronomi, og han begyndte at læse bøger om emnet. Han studerede jura, humaniora og videnskab ved universiteterne i Leipzig, Wittenberg, Rostock og Basel. I Leipzig startede han, uden tilladelse, studier inden for astronomi, men han blev dog hurtigt tilgivet, efter at have vist gode resultater. Han opdagede, at de gamle observationer ofte ikke var nøjagtige, og begyndte at konstruere metoder og instrumenter til præcisionsmåling af himmellegemerne.

Knudstrup (Knutstorp). Kobberstik i Abraham Fischers Prospecter, 1756, af Gerhard von Burman 1680

Det fortælles, at Tycho under sin tid i Rostock havde en kontrovers med en anden studerende, om hvem af de to, der var den bedste matematiker. Uoverensstemmelsen endte med en duel, hvori Tycho fik en dyb flænge i sin næse. Resten af sit liv dækkede han arret med en plade, som sandsynligvis var fremstillet af en sølv-kobber-legering, med det formål at imitere hudens farve.

Herrevad Kloster. Kobberstik i Abraham Fischers Prospecter, 1756, af Gerhard von Burman 1680

1570 vendte Tycho tilbage til Skåne. Han opholdt sig i lange perioder på Herrevadskloster,

der var ejet af hans morbror Steen Bille. Her byggede han et laboratorium og hengav sig med stor interesse til kemistudier. Den 11. november 1572 observerede Tycho en ny og meget lysstærk stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Tychos målinger viste, at der virkelig var tale om en fjern stjerne, og ikke blot et lokalt fænomen. Dette vakte stor opmærksomhed, eftersom stjernehvælvingen på denne tid ansås for guddommelig og perfekt, og der derfor ikke burde opstå forandringer. Tycho observerede stjernens lysstyrke indtil den blegnede bort det efterfølgende år. Han rapporterede hændelsen i sin bog " De stella nova", hvilket gjorde ham berømt over hele Europa.

Takket være sin berømmelse blev Tycho tilbudt videnskabelige stillinger over hele Europa. Den danske konge overtalte ham dog til at blive i Danmark. Tycho fik øen Hven i Øresund mellem Danmark og Skåne i forlening, samt indkomster fra flere ejendomme. Til gengæld skulle han bygge et observatorium på Hven, og lede et ambitiøst videnskabeligt program. Dette skønnes at have kostet Danmark over 5 % af landets bruttonationalprodukt, en verdensrekord som har stået indtil i dag.

Den danske flåde på Øresund. Kobberstik fra 1580-tallet i Georg Brauns og Franz Hogenbergs Liber quartus urbium præcipuarum totius mundi

1597 opstod der dog uenigheder mellem Tycho Brahe og det danske hof, og Tycho blev tvunget til at forlade Danmark. Han gik i eksil i Prag, og udnævntes til kejserlig astronom af kejser Rudolf II. Kejseren gav ham slottet Benatky som bolig. Tycho tog sin trykpresse og sine instrumenter med sig, og fortsatte sine observationer. Han udpegede Johann Kepler til sin assistent, og Kepler kom til Benatky i 1600. De havde arbejdet sammen i mindre end et år, da Tycho døde. Kepler sammenstillede senere Tycho Brahes observationer, og drog de videnskabelige konklusioner

rag i begyndelsen af 1600-tallet. Detalje fra kobberstik af Phillip van der Bosche. Til venstre ses Teyn-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet

Tycho Brahe døde den 24. oktober 1601 af en urinblæreinfektion, som han kan have forsøgt selv at helbrede ved hjælp af en medicin, der indeholdt kviksølv. I dag er Hven en smuk, meget levende og turistvenlig ø. Resterne af Uranienborg, haven, Stjerneborg og Tycho Brahe-museet besøges af tusindvis af interesserede hvert år.

Curriculum vitae http://www.rundetaarn.dk/engelsk
/observatorium/life.htm