Sophie Brahe

"Jeg har en søster ved navn Sophie, som for seks år siden blev enke efter en god og ædel ægtemand."

Hun var på det tidspunkt endnu ret så ung og kunne glæde sig over et eneste barn, en dreng, og da hun, som det så ofte sker, havde mange bekymringer i disse år som enke, begyndte hun at søge tidsfordriv som, så vidt muligt, nu og da kunne opmuntre henne. Først anlagde hun ved Eriksholm (hendes hus i Skåne, som er bygget som en befæstet borg) en vidunderligt smuk have, som næppe har set sin lige i disse nordlige egne af verden. Hun lagde heri store anstrengelser og utrætteligt arbejde, samt andet som jeg ikke skal nævne, og hun indrettede den efter de bedste regler, med planmæssigt arrangement af såvel en række forskellige træsorter og haveplanter, som med anden passende indretning - på et sted, hvor intet af denne slags tidligere havde været.

Efter dette arbejde følte hun sig dog stadig ikke helt lindret fra sine tyngende bekymringer, og hun gav sig derfor i kast med kemi, i den hensigt at tilberede visse spagyriske lægemidler. Også dette arbejde udførte hun med ikke ringe fremgang, ja efterhånden udleverede hun ikke kun disse midler til sine venner og til de velsituerede, hvor der var behov for dem, men også gratis til de fattige - og hermed gav hun dem alle stor hjælp. Da hun heller ikke på denne måde kunne opfylde sine intellektuelle ambitioner, som hele tiden stræbte videre og højere, hengav hun sig til sidst med stor energi til astrologiske forudsigelser ud fra fødselshoroskoper – hvad enten det nu skyldtes hendes lysende begavelse og en eller anden Genius, som hele tiden sporede hende til at stræbe højere og højere, eller at hendes køn i sig selv er disponeret for nysgerrighed om viden om fremtiden, måske også blandet med et gran overtro.

Jeg havde ganske vist selv inden for de første områder (om end i højere grad kemien end havekunsten, som hun selv forstod sig tilstrækkeligt på) bistået hende med instruktion og vejledning, når hun ønskede det, men de astrologiske spekulationer opfordrede jeg hende alvorligt til at afholde sig fra, da hun ikke burde hengive sig til emner, som er for abstrakte og komplicerede for den kvindelige begavelse. Men hun, som har et ubøjeligt sindelag og så stor selvtillid, at hun i åndelige emner ikke engang står mændene efter, kastede sig tværtimod så meget ivrigere over studierne, og lærte på kort tid sig selv astrologiens grundregler, dels ud fra latinske forfattere, som hun på egen bekostning lod oversætte til dansk, dels ud fra tyske forfattere i emnet (det sprog har hun udmærkede kundskaber i). Da jeg så de tydelige tegn herpå, holdt jeg op med at modarbejde det, og nøjedes med at råde hende til eftertanke i hendes videre studier". (Tycho Brahe, efter Urania Titani)

Sophie Brahe blev født i 1556 på Knudstrup (Knutstorp). I en alder af 17 år, blev hun Tychos assistent og hjalp ham med hans observationer under en måneformørkelse. I 1577 blev hun gift med Otto Thott af Eriksholm, det nuværende Trolleholm. Efter 11 års ægteskab døde Otto Thott, og Sophie tog sig siden af godset og opdragelsen af sønnen Tage Ottesen Thott. Hun besøgte sin bror på Hven 5-6 gange om året og kunne blive på Uranienborg i flere uger. Tycho betragtede hende som sin kollega og kaldte hende sin "lærde søster". Hun var for ham et menneske, som han kunne føre en intelligent konversation med.

På Hven mødte Sophie Erik Lange, en rig og lærd man, som var særligt interesseret i alkymi - kunsten at fremstille guld. De forlovede sig i 1590, hvorefter Erik rejste til udlandet. Sophie vendte tilbage til Eriksholm for at fuldføre sønnens opdragelse. I elleve år ventede hun på Erik. Hans interesse for alkymi kostede ham så store summer, at han til sidst blev ruineret. Kreditorerne jagtede ham, og han flygtede til udlandet for at forsøge at få orden i sine finanser. Sophie prøvede at hjælpe ham og pantsatte Eriksholms jord til sin bror Steen Brahe for at skaffe penge.
Da sønnen Tage forlod Eriksholm for at studere i udlandet, besluttede Sophie sig for at rejse efter Erik Lange. Hun fandt ham til sidst i Hamburg, rippet for alt. I 1602 giftede de sig langt om længe. Ægteskabet med Erik Lange medførte mange bekymringer, og Sophie måtte gældsætte sig mere og mere på grund af hans dårlige forretninger. Da sønnen Tage vendte tilbage fra udlandet, overtog han forvaltningen af Eriksholm. Hvor Sophie opholdt sig i disse år, ved man ikke. Hun boede en tid hos sønnen, men man ved ikke, om Erik Lange fulgte med hende. Erik døde ludfattig i Prag i 1613.

Sophie hengav sig senere til slægtsforskning, og hendes slægtsbog findes i dag på Lunds universitetsbibliotek. De sidste år boede hun i Helsingør, hvor hun døde i 1643, 87 år gammel. Et par år senere hentede sønnen hendes jordiske rester hjem for at begrave hende i familiegraven ved Torrlösa kyrka. Gravkapellet blev ødelagt i 1862, men en mindesten blev rejst i 1914 på det sted, hvor hendes kiste var blevet gravet ned.