Bogtrykkeri

Tycho lod sine første bøger trykke i København. Blandt andet blev hans bog om den nye stjerne, De Nova Stella, trykt der i 1573. Der findes et eksemplar af bogen i f.eks. Rundetårn i København og på Universitetsbiblioteket i Lund. Ganske vist kunne Tycho få sine bøger trykt i København, også efter at han var flyttet til Hven, men han syntes, at han var nødt til at være på trykkeriet hele tiden. Han ville overvåge arbejdet ark for ark. Det drejede sig også om sikkerhed; Tycho var hele tiden urolig for, at andre skulle få adgang til hans resultater og udgive ud dem i eget navn. Derfor begyndte han i 1584 at bygge sit eget trykkeri på Uranienborg, hvor han kunne arbejde med trykningen af sine bøger samtidig med, at han kunne gennemføre sine observationer.

Bogtrykkeriet fandtes i hjørnebygningen i den sydlige slotsvold. I slutningen af 1584 startede virksomheden. I observationsjournalen for den 27. november 1584 har Tycho egenhændigt noteret, at han selv trykte det første værk, et digt til Erik Lange, senere gift med Tychos søster Sophie. Der er ikke bevaret originale eksemplarer af dette, kun en afskrift fra 1600-tallet (Det Kongelige Bibliotek i København). Samme år trykte man nogle digte på latin, skrevet af Tycho: et mindedigt over vennen Johannes Pratensis (død i 1576) samt digte til rigsrådet Jacob Ulfeldt, kansleren Niels Kaas og statholderen Henrik Ranzau.

Bøger trykt på Uranienborg
Diarium Astrologicum et Metheorologicum blev trykt på Uranienborg i 1586. Det var et kalendarium sammenstillet af en af Tycho Brahes elever, Elias Olsen Morsing.

De Mundi Aetherei Recentioribus Phaenomenis (Om i æterverden nyligt iagttagne fænomener) har året 1588 som trykkeår. Tycho Brahe skriver i et brev til en ven, at bogen blev trykt allerede i 1587, men at han angav 1588 som trykkeår for at få bogen til at virke nyere. "De Mundi" handler om den store komet, han havde observeret i 1577, og her offentliggør Tycho sit verdenssystem med jorden som universets centrum. Et restoplag af bogen blev solgt af arvingerne efter Tychos død i 1601 og blev udgivet med omtrykt titelblad i Frankfurt 1610. Men arkene er trykt på Uranienborg. Der opbevares eksemplarer af bogen på f.eks. Landskrona museum, i Collection Lengertziana på Malmø stadsbibliotek og Det Kongelige Bibliotek i København

Astronomiae Instauratae Progymnasmata er Tycho Brahes anden bog om den nye stjerne. Den første bog, ”De Nova Stella”, blev trykt i København 1573.
"Progymnasmata" indeholder også beskrivelser af de instrumenter som Tycho Brahe anvendte, sol- og måneteorier, samt et katalog over 777 stjerner, som han og hans assistenter havde målt. Det meste af bogen blev trykt på Uranienborg, men den blev ikke færdig før efter Tychos død. Hans medarbejder, Johann Kepler, supplerede og publicerede bogen i 1602. En del bøger har trykkeåret 1603.
Eksemplarer af bogen findes f.eks. på Landskrona Museum og Det Kongelige Bibliotek i København

Astronomiae Instauratae Mechanica (Den nye astronomis instrumentlære).
Foruden beskrivelser og billeder af bygninger og instrumenter på Hven
indeholder denne bog også Tycho Brahes selvbiografi. Bogen blev påbegyndt på Uranienborg, og herfra udgaves i 1596 et hæfte med 18 træsnitsbilleder af instrumenter og bygninger. Bogen blev gjort færdig i Tyskland og trykt i Wandsburg i 1598.
Der findes eksemplarer af bogen på f.eks. Universitetsbiblioteket i Lund,
Det Kongelige Bibliotek i København, Kungliga Vetenskapsakademien i Stockholm, Tschechisches Literaturmuseum i Prag, S Marcobiblioteket i Venedig, Bodleian Library i Oxford, Bibliotheque Nationale i Paris og Universitetsbiblioteket i Göttingen.

En Elementisch oc Jordisch Astrologia, er den eneste bog på dansk, der blev trykt på Hven.
Bogen blev skrevet af Peder Jacobsen Flemløse. Forfatteren var elev af Tycho Brahe, som lod bogen trykke for at beskæftige bogtrykkeren mellem andre opgaver.
At forudsige vejret ved hjælp af astrologiske metoder var ikke noget for et almindeligt menneske, mente Tycho. Derfor havde Gud ordnet det således, at der fandtes tegn, der viste, hvordan vejret ville blive. Frederik II ville gerne vide mere om sådanne tegn og beordrede Tycho at udgive en bog om dem. Tycho havde dog andet at lave og overlod opgaven til Flemløse. Mange af reglerne var allerede kendt blandt bønder og andre: når svalerne flyver lavt kommer der regn, når svin kaster halm omkring sig med trynen, som om de var blevet tossede, kommer der regn og så videre. I denne bog forenes videnskab med folkelige forestillinger. Bogen blev trykt første gang på Hven i 1591. Nye oplag blev senere trykt i København.
Der findes eksemplarer af bogen på f.eks. Universitetsbiblioteket i Lund og Det Kongelige Bibliotek i København (eksemplarer trykt i København 1644)

Epistolarum Astronomicarum Liber Primus blev trykt på Uranienborg i 1596. I denne bog publicerede Tycho Brahe den første del af sin omfattende brevveksling. Den anden del blev aldrig udgivet. Bogen blev trykt på papir, der var fremstillet på Hven. Der findes eksemplarer af bogen på f.eks. Det Kongelige Bibliotek i København, Landskrona Museum (om sommeren udstillet på Tycho Brahe-museet på Hven) og i Collection Lengertziana på Malmø stadsbibliotek.

Kilder: Tycho Brahe-tryk, særtryk fra Lengertz, William, Min kulörte bok, Malmø 1940.
Norlind, Wilhelm, Tycho Brahe, En levnadsteckning, Skånsk senmedeltid och renässans 8, Lund 1970. Johanson-Thor, Gunnar, Boktryckarkonst på Hven, i Tycho Brahe, Stjärnornas herre, Landskrona 1996