På Dansk In English Auf Deutsch På Svenska  
  Om Tycho Om Museet Besøg Museet For skoler Nyheder og Presse
OM TYCHO
Tychos liv
Videnskabsmanden
Astronomen
Mechanica
Tycho Brahe´s verdensbillede
Kunskabssyn
Astrologi
Alkemy
Medicin/Farmakologi
Kartografi
Tychos Ven
 

Astronomen


Den 11. november 1572 observerede Tycho en ny og meget lysstærk stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Tychos målinger viste, at der virkelig var tale om en fjern stjerne, og ikke blot et lokalt fænomen.

Dette vakte stor opmærksomhed, eftersom stjernehvælvingen på denne tid ansås for guddommelig og perfekt, og der derfor ikke burde opstå forandringer. Tycho fulgte stjernens lysstyrkeudvikling indtil den blegnede bort året efter. Han rapporterede hændelsen i sin bog "De stella nova", der gjorde ham berømt over hele Europa. I dag ved vi, at Tychos "stella nova" var en døende stjerne, en supernova, som spredte sin materie i rummet i en voldsom eksplosion, forårsaget af en kollaps af stjernens udbrændte kerne. De glødende gasskyer er synlige endnu i dag gennem kraftige teleskoper.
en supernova, som spredte sin materie i rummet i en voldsom eksplosion, forårsaget af en kollaps af stjernens udbrændte kerne. De glødende gasskyer er synlige endnu i dag gennem kraftige teleskoper.

Cassiopeia med den nye stjerne markeret med I. Fra Tycho Brahe ”De nova Stella” 1573.

For at kunne måle position og bevægelse er man nødt til at kunne måle vinkler med højest mulige nøjagtighed. Tycho byggede sit første instrument i 1564, efter gamle tegninger. Nøjagtigheden for dette instrument var dog ikke bedre end én grad, hvilket var alt for groft til at Tycho kunne udføre det, han havde i tankerne. Han begyndte at bygge sine egne instrumenter, og viste sig at være en fremragende innovatør.

Dels konstruerede han store instrumenter som sekstanter, kvadranter og armille-globusser, dels konstruerede han et meget nøjagtigt sigte, og fandt en måde at inddele vinkelskalaen på med en nøjagtighed på et halv bueminut, eller 1/120 grad. Dermed blev Tychos observationer cirka hundrede gange mere nøjagtige end tidligere observationer.

Tycho anvendte sine nøjagtige instrumenter til at måle positioner og bevægelser for stjerner, planeter og kometer. På grund af stjernernes umålbare små vinkelforandringer (parallakser) kunne han med sikkerhed bestemme, at de lå meget langt borte, meget længere væk end planeterne. Han sammenstillede et katalog med positioner for 1004 stjerner. Det tog over 150 år, inden det lykkedes for nogen at forbedre nøjagtigheden af dette materiale. For planeterne, og især for Mars, målte han positioner og bevægelser så nøjagtigt, at Keplers senere astronomer kunne anvende disse til at beregne de berømte tre love om planternes bevægelser, hvor den første er, at alle planeter bevæger sig i elliptiske baner, med solen i et af fokuspunkterne.

Skitser udført af Tycho Brahe i 1577 af den første komet, han havde set. Opbevares på det Kgl. bibliotek i København

Tycho kunne til sidst regne ud, at kometen fra 1577 bevægede sig i en ikke-cirkulær bane bag månen, og at den krydsede de andre planeters omløbsbaner. Dette beviste definitivt, at himmellegemerne ikke var fæstet ved en enorm krystalsfære, men at de bevægede sig i tomme rum.
Det alment accepterede verdensbillede, det geocentriske system, blev formuleret af
Aristotelesca. 350 f. Kr., og udvikledes yderligere af Ptolemaios ca. 150 f. Kr. Ifølge det geocentriske system var jorden universets centrum, og månen, solen og planeterne var fæstet ved krystalsfærer, som bevægede sig omkring jorden. Alle bevægelser var perfekte cirkler. Gravitation var noget, som kun fandtes på jorden, og grunden til at gravitation fandtes, skulle være at alt søger sin naturlige plads.

Det første instrument, som Tycho Brahe byggede, afbilledet i Astronomiae Instauratae Mechanica

Ptolemæus system kunne dog ikke forklare visse foreteelser i planternes bevægelse, som regelmæssigt kunne observeres. Kopernikus bog "De Revolutionibus Orbium Coelestium" fra 1543, indeholdt teorien om, at solen var centrum i et system, hvor jorden var en planet blandt andre. Dette skulle forklare de afvigelser i observationerne, som var forekommet. Tychos data passede godt ind i Kopernikus model, men han tvivlede alligevel på grund af problemet med gravitationen. Hvis den naturlige idealtilstand fandtes på jorden, hvordan kunne det så være, at jorden lå uden for centrum af verdenssystemet? Tycho konstruerede derfor sit eget system, hvor jorden stadig lå i centrum, men hvor der ikke var nogen krystalsfærer, og hvor visse af planeterne kredsede omkring solen i stedet for omkring jorden.

Tycho Brahe offentliggjorde sit verdenssystem i 1588 i bogen De Mundi Aetherei Recentioribus Phaenomenis (Om nogle nyere fænomener).

Ptolemaios universum Kopernicus universum Tycho Brahes universum

 

Med tiden nød Kopernikus teori om solen som verdensaltets centrum mere og mere fremme. Tycho Brahe havde ingen kikkert. Galilei var en af de første astronomer, som anvendte kikkert. Han anses for at have konstrueret den i 1609. Men flere astronomer, som arbejdede uafhængigt af hinanden, begyndte at anvende kikkert på samme tid. Tiden var "moden". Kikkerten gjorde det muligt at studere planternes overflader og opdage himmellegemer, som ikke er synlige for det blotte øje. I begyndelsen turde man nogle steder slet ikke kigge gennem en kikkert, idet man mente, at den var djævelens blændværk og sort magi. I 1610 opdagede Galileo Galilei med sin kikkert, at jorden ikke er den eneste planet med måne. Jupiter viste sig at have fire måner. Johann Kepler kom ved hjælp af Tycho Brahes observationsnotater frem til, at planternes baner, inklusive jordens, burde være elliptiske. Dette støttede Kopernikus teori.  


1687 præsenterede Isaac Newton sine gravitationslove, som forklarede, hvordan planeterne kunne blive i deres baner uden at behøve at være fæstet på solide sfærer. Gravitationen medførte også, at de mindre legemer, planeterne, burde kredse omkring det mest massive legeme, solen. Nu ved vi, at solen er en helt almindelig stjerne i et stjernesystem, Mælkevejen, som indeholder over tusind milliarder andre stjerner. Der findes mere end hundrede milliarder sådanne stjernesystemer i universet

Johann Kepler. Kobberstik efter maleri fra 1620.

 

Vejningen af verdenssystemerne – Himmelgudinden Urania vejer Kopernikus verdenssystem mod Tycho Brahes. Tychos er tungest. Nederst ligger Ptolemæus kasserede system. Fra J. B. Ricciolis nye Almagest, 1651

Från J. B. Ricciolis nya Almagest, 1651.